Spring til indhold

Tilstand og økonomi

Driftsbudget 

Driftsbudgettet for 2022: -1,0 mio. kr. baseret på 10,1 mio. kr. i udgifter og 10,2 mio. kr. i indtægter. 

Udover driftsbudget for havne, er der afsat 700.000 kr. pr. år til færgedrift, primært Færgen Ida.  

De fleste af havnenes udgifter er faste lønudgifter, udgifter til betalingssystem og udgifter til materiel mm. Havnenes indtægter kommer fra bådpladsleje for fastliggere og gæstesejlere, autocampere og lokaleudlejning på hver enkelt havn. 

Havnenes indtægter, og dermed også balancen i driftsbudgettet afhænger således i høj grad af vejret og besøgstallet særligt i sommerhalvåret. 

Udgifter og indtægter til havnene skal som udgangspunkt være i balance. Imidlertid viser historien, at der hvert år på nær 2016 og 2020 har været mellem 600.000 kr. til 1 mio. kr. i underskud. Der er sket løbende ændringer i driftsbudgettet gennem tiden, som gør det vanskeligt at sammenligne årene, men det ses, at en af de primære årsager til det det årlige underskud er, at anlægsbudgettet til havnerenovering ikke har kunne dække de nødvendige omkostninger, hvorfor akutte og sikkerhedsmæssige vedligeholdelsesopgaver er blevet bogført på driften. Dette er også tilfældet i 2022, hvor driftsbudgettet ser ud til at lande på et underskud på 1,4 mio. kr., som primært vedrører forventning om øgede udgifter til el, vedligeholdelsesudgifter til havnene, som har været nødvendige for at sæsonen kan gennemføres. Vedligeholdelsesudgifterne er ikke mulige at afholde på havnerenoveringspuljen, da denne i år er dedikeret til renoveringen af Hårbølle Havn. Der forventes også flere udgifter til havnefogederne, da disse tidligere har indgået i vintertjenesten og derfor har haft belastet vintertjenesten, denne praksis ændres fra 2. halvår 2022.  

Fokus de kommende år skal være på at skabe balance i budgettet med fokus på at øge indtægter og nedbringe udgifter.  

Indtægter kan på den korte bane øges ved: 

  • Regulere takster for fastliggere, gæstesejlere og autocampere (bådplads, vinteropbevaring, elforbrug, tøjvask, vandforbrug, bad, mastekran, løft over kaj mv.) 
  • Prissætte elprisen efter markedet 
  • Investere i betalingsstandere, der pålideligt og nemt kan opkræve el 
  • Investere i dieseltank til Vordingborg Nordhavn og/eller Masnedsund havn og udvide eksisterende dieseltank i Klintholm havn 
  • Hjemtage en del af de lettere driftsopgaver fra ”driften” og lade frivillige hjælpe 
  • Oprensning og formidling om vanddybder i rette fora 
  • Øget kommunikation og markedsføring 

På længere sigt kan indtægter bl.a. øges ved 

  • Opkvalificering af faciliteter 
  • Flere aktiviteter og arrangementer (sejlere sejler efter byfester, havne-fester o.lign.) 
  • Etablering af maritime legepladser 
  • Udvide vandsportstilbud 
  • Netværk på tværs af destinationer, formidling og markedsføring 
  • Etablere autocamperpladser med betalingsstander, el mv. 
  • Etablere spildevandspladser til autocampere 
  • Etablere masterkraner hvor der mangler 
  • Engagere foreninger og frivillige 

En del af ovenstående indtægter kræver investeringer. Men det vurderes, at udgifter hertil er tjent ind på få år. Derudover skal havnene ses i sammenhæng med sine omgivelser, idet indtægter kan være afledte indtægter i form af øget omsætning i byen, på besøgssteder i området.  

Udgifter kan reduceres ved: 

  • At sælge en-flere havne 
  • Ikke at stille masterkraner til rådighed men overdrage eller sælge de tilbageværende mastekraner til de lokale sejlklubber. 

Driftsmæssigt vurderes det, at med ovenstående fokus, vil det være muligt inden for 1-2 år at skabe balance.  

I boksen til højre ses et bæredygtigt budget for 2023-2026, forudsat at anbefalinger i havnestrategien gennemføres.  

En del af udfordringerne med at skabe balance er, at der ikke har været afsat tilstrækkelige midler til almindeligt vedligehold og renovering af havnen på anlægsbudgettet. Dermed er kritiske situationer, der har handlet om sikkerheden på havene været afholdt på driftskontoen.  

Skal havnene gå i balance, vil det derfor være nødvendigt at der afsættes et større beløb til vedligehold af havnene.  

Anlægsbudget 

Det hidtidige anlægsbudget til renovering af havnene fremgår af kommunalbestyrelsens anlægs- og investeringsplan for 2021-2024, hvor der er afsat 3,0 mio. kr. pr. år i 2021, 2022, 2023 og 2024. I 2021, 2022 og til dels 2023 er havnerenoveringspuljen prioriteret til Hårbølle havn. I 2023 er derudover prioriteret 340.000 kr. til MarinaVilla (husbåde) i Stege Havn. I 2024 er 2,65 mio. kr. prioriteret til fiskehal i Klintholm Havn. 

Vordingborg Kommune har i henholdsvis 2017 og 2020 med hjælp fra rådgivende ingeniørvirksomhed fået udarbejdet et generaleftersyn af havnenes tilstand af ekstern rådgiver på følgende 8 havne: 

Stege havn, Vordingborg Nordhavn, Præstø havn, Masnedsund havn, Skåninge havn, Bogø havn, Klintholm havn og Kalvehave havn. Enkelte havne har desuden fået udarbejdet dykkereftersyn. General- og dykkereftersynet viser, at der er behov for en stor indsats på området, for at vedligeholde havnen. Især dykkereftersynet viste, at tilstanden i nogle af havnene var væsentligt dårligere end først antaget.  

På baggrund af generaleftersynet har rådgiver udarbejdet en forslag til 5-årig udbedringsplan samt en oversigt over forventede opgaver fra 5-10 år frem. 

Generaleftersynet viste et efterslæb på havnene på omkring 40 mio. kr. alene ud fra en gennemgang af havneanlæggenes fysiske (synlige) tilstand over vandet. Medtages dykkerundersøgelser af tilstanden under vandet, eller konstruktionsmæssige forhold under jorden, forventes efterslæbet at kunne blive væsentligt dyrere, måske helt op til 50-100 mio. kr. dyrere.  

Udover vurdering af det omfattende efterslæb, vurderer rådgiver også, at der er behov for opjustering af almindelige vedligeholdelsesmidler med 2 mio. kr. om året til i alt 5 mio. kr. mod i dag 3 mio. kr. årligt. 

Efter de gennemførte generaleftersyn er der udarbejdet generaleftersyn på Hårbølle Havn, som i mellemtiden blev overdraget til kommunen. Her viste generaleftersynet et akut renoveringsbehov på 6 mio. kr., hvorefter alle anlægsmidler til havnene over to år blev allokeret til Hårbølle Havn. Det har siden vist sig dyrere, hvorfor der i alt er prioriteret 10.650.00 mio. til Hårbølle Havn.  

Efterslæbet på 40 mio. kr. (som altså forventes langt større) er altså ekskl. Hårbølle havn. 

Under de enkelte havne ses en angivelse af det vurderede vedligeholdelsesefterslæb for den pågældende havn. 

Notat fra generaleftersyn med anbefaling til 10-årsplan, udarbejdet af Broconsult, kan ses her. Længere neden og under de enkelte havne ses rapporter fra hver enkelte havn. 

Forslag til ny 5-årsplan: 

I 5-års-planen er Stege værft, som udgør 15 mio. kr. af de anslåede 40 mio. kr. til efterslæb, ikke medtaget. Det anbefales i stedet at indgå en aftale med Stege værft om istandsættelse af den del af havnen som en del af lejekontrakten. Alternativt at udbyde værftet til salg. 

Derved bliver omkostningerne for de prioriterede renoveringer de næste 5 år 25 mio. kr., hvilket svarer til en investering på 5 mio. kr. pr. år. 

I nedenstående 5-årsplan er oplistet de renoveringer, der vurderes at være mest kritiske og sikkerhedsmæssigt nødvendige. Manglende vedligeholdelse vil medføre yderligere nedslidning og tab af værdier på havnene og resultere i yderligere fordyrende behov for investeringer.  

Det skal bemærkes, at de angivne priser er fra 2021, hvorfor de forventes at være væsentligt højere end angivet pga. de generelle markedsstigninger på materialer, ydelser, dykkerundersøgelser mv. 

Undersøgelsen tog udgangspunkt i en tidsplan med start 2021. Renoveringen såfremt der afsættes anlægsmidler til renovering, er jf. ovenstående investeringsplan er forskudt 2 år. Der kan således være risiko for at de angivne tidsplaner for renoveringsindsatser må fremrykkes som følge af akut opståede situationer. 

SE DEN 5-ÅRIGE INVESTERINGSPLAN

Det reelle nødvendige renoveringsbehov i 2023 er formentlig væsentligt større og dermed dyrere end det i skemaet anførte beløb som følge af den akutte risiko for kolaps af spunsen ved lossekajen som følge af CTV’ernes bølgevirkning i Klintholm Havn og det forhold at hele østmolen (ikke kun en begrænset del) på Masnedsund er ved at blive undermineret.  

Det skal bemærkes, at denne investeringsplan forudsætter af der afsættes de nødvendige midler. Nuværende anlægsbevilling på 3 mio. kr. pr. år kan ikke dække renoveringsbehovet. Derudover er de allerede disponeret til andre formål i 2023 og 2024. 

Ovenstående efterslæb er opstået over tid fordi der ikke er afsat tilstrækkelige midler til det almindelige vedligehold. Rådgiver anbefaler derfor, at der afsættes 5 mio. kr. fremover til almindeligt vedligehold (mod 3 i dag),  

Afsættes de nødvendige anlægsmidler ikke, er det nødvendigt at se på afhændelse af en række af de kommunale havne. 

Mindre jollehavne 

Udover ovenstående 8 havne, som der er udarbejdet generaleftersyn for samt Hårbølle Havn, som netop er færdigrenoveret, ejer Vordingborg Kommune yderligere fem mindre jollehavne.  

  • Dalen (ved Præstø) 
  • Jakobshavn (der er en offentlig del og en private del) 
  • Sandvig Havn 
  • Balle Strand Havn 
  • Gl. Kalvehave Havn  

Disse er der sommeren 2022 gennemført generaleftersyn for. Generaleftersynet viser at de mindre havne generelt er i ok til fin stand.  

Rapporter for de gennemførte generaleftersyn ses nedenfor. 

Renoveringer gennem tiden 

Selv om der ses et større efterslæb, er der også i perioden 2012 – i dag investeret væsentligt i havnene. Vordingborg Kommune har renoveret havnene for 70 mio. kr. på 10 år. Når Hårbølle står færdigt og regnskabet er afsluttet, vil der være renoveret havne for i alt 74,5 mio. kr. de sidste 10 år. 

I boksen til højre ses en oversigt over renoveringer i perioden 2012 – dags dato. 

 

Rapporter

Vordingborg Kommune har i samarbejde med Broconsult fået udført generaleftersyn af ni havne i Vordingborg Kommune. Herunder kan du se resultaterne af eftersynet.

Generaleftersyn 2021

Indmeldte opgaver 

Bogø Havn

Bogø Havn består 2 bådebroer, mole, færgeleje og stenmole.

På broerne fremstår bjælker, fortøjningspæle, stenkastningen på broens yderside og fenderbjælker overordnet i god stand. Alle installationer på broerne, herunder eludtag, belysning, vandledning og vandhaner fremstår også i god stand.

Færgelejet for Færgen Ida ligger mellem bro 2 og molen, som sikrer færgeoverfarten mellem Stubbekøbing og Bogø. Fenderbeklædningen fremstår i gode stand, med noget slid fra skuring ved anlægning.

Slæbestedet, og de to mindre gangbroer omkring udløbet af slæbestedet, fremstår overordnet i god stand, dog med nogen grad af tæring, hvor træet støder op imod belægningen- Det vil på sigt kræve udbedring. Væggen til slæbestedet består af beton, og fremstår i meget dårlig stand med grove revner, huller og afskalninger.

Den tilbyggede kajstrækning, vest fra kysten ved bro 2, formodes opbygget ved tætnedrammede pæle, efterfølgende opfyldt med en belægning af grov mørtel. Den tilbyggede kajstrækning fremstår i dårlig stand grundet sammenskridning- Hele pælerækken ses forrykket foroven i hele længden.

Havnens mole ligger i direkte forlængelse af parkeringspladsen. Molen fremstår, hvor der er fenderbeklædning, i god stand. Dog er molen ikke efterset under vand. Der hvor der ikke er fenderbeklædning, er spunsen i meget dårlig stand. Den nye betonmur fremstår i rigtig god stand. Spunsvæggen fremstår overfladekorroderet med lamineret korrosion i vandgangssnit. Ved det sydvestlige hjørne, er spunsen helt gennemtæret og der ses et hul på ca. 20x20cm. Hullet i væggen har forsaget et større hul i belægningen ovenfor, da materiale frit bliver skyllet ud i sundet her. Spændskiver og bolte til jordankre ses med lamineret korrosion. Det kræver etablering en ny spunsvæg, samt opfyldning med stabilgrus og udlægning af ny belægning.

Molehovedet fremstår i meget dårlig stand over vand. Dette bør holdes under observation.

Generaleftersyn 2021 - Bogø Havn

Hårbølle Havn

Hårbølle Havn har gennemgået en gennemgribende renovering i 2022. Havnen er klar til åbning i slutningen af september 2022. 

Kalvehave Havn

Bådebroer

Bro 2
Brodækket fremstår i på den inderste del i nogenlunde stand, men på den yderste del er der kraftigt råd/nedbrydning af brædder. Særligt ved broenden er der set uønsket bevoksning mellem brodæk og fenderbrædder, og enkelte af brædderne ligger ikke plan hvilket kan forårsage snublefare. Det bør overvejes om den yderste del af broen skal renoveres eller nedlægges, når trafikken til Lindholm stopper.

Bro 3
Broen er generelt i ok stand, men der ses nogle kritiske skader ved fender/bjælke. Flere steder er tværgående brædder observeret manglende. Broens bjælker består af ubehandlet træ og fremstår overordnet i nogenlunde stand. Eftersom bjælkerne ikke er beskyttet af en fender, ses der nogle steder meget kraftigt slid på fenderne. Dette anses som værende ret kritisk eftersom de langsgående bjælker understøtter de tværgående, som igen understøtter brodækket. Altså vil et kollaps have store konsekvenser. Bjælker skal skiftes, hvor bjælker er blevet slidte af løst fortøjede både. Broen har ingen fenderbeskyttelse, dog ses den mindre platform ved vestlige side at have lodrette fenderbrædder. De lodrette fenderbrædder fremstår i dårlig stand med rådskader flere steder.

Bro 4
Langs broen ses de vestlige pæle at gå op over brodækket hvor der er opbygget rækværk og håndliste mellem pælene. De østlige pæle går kort over brodækket og benyttes som fortøjning. Brædder i dårlig tilstand skal skiftes. Ved de yderste pæle er der observeret pæleorm. De resterende pæle langs broen fremstår i overordnet god stand. Rækværket gående på den vestlige side af broen efter platformen ses i dårlig stand.

Dampskibbro

Broen fremstår ældet og med flere skader - dog ikke i de mest kritiske dele. Langsgående bjælker fremstår i en nogen dårligere stand. Flere steder ses der kraftig rust i boltene. Langs broen er der opsat fodlister som flere steder ses flækkede og med rådskader.

Anlæg

Gammelt færgeleje

Molehovedet er opbygget ved nedrammede træpæle, opdæmmende en stenkastning, sammenholdt ved en insitu støbt betonkasse samt omkringliggende tøndebånd. Molehovedet er vurderet at kunne bryde sammen ved sammenstød eller storm og det bør anbefales at færdsel på molehovedet ophører. På både den vestlige og østlige orientering af molehovedet er der opsat fendervægge. Det anbefales at der foretages et økonomisk særeftersyn og skitseprojektering for fremtidig reparationsstrategi for molehovedet. Molehovedets belægning fremstår forvitret og krakeleret med begyndende uønsket bevoksning og den underliggende stenkastning er synlig flere steder.

Kajindfatninger

Molehoved Bro 4
Molehovedet fremstår i dårlig stand. Der er sat nye pæle til at understøtte overbygningen, men disse understøtter ikke det originale molehoved. Spunsen er stort set bortkorroderet og pælene under i dårlig stand. Fenderbjælkerne ses ældet, rådskadet og vurderes flere steder ikke at være ordentlig fastmonteret. Molehovedets stålspunsvægge over vandgangssnit ses stærkt korroderet med kraftig lamineret korrosion og i enkelte områder borteroderet over vandspejl. Den vestligvendte betonafskærmning, fremstår med kraftige rustudfældninger langs lodrette armringsjern hvor også mellemgrove lodrette revner er observeret.

Molehoved Stenkastning syd

Molehovedet fremstår ovenfra i meget dårlig tilstand. Der ses umiddelbart ikke nogen sætning, men ud fra dykkerrapportens kommentarer anbefales det at der gøre noget snarligst. Betonkassen fremstår forvitret og der ses langs hele overfladen flere mindre og større afskalninger samt grove til mellem grove revner. Molehovedets nedrammede pæle er synlige kort over vandgangssnit og fremstår i meget dårlig stand. Flere steder ses pælene stærkt rådskadede med stærkt reduceret tværsnit.

Generaleftersyn 2020 - Kalvehave Havn

Klintholm Havn

Bådebroer

Bro A
Overordnet set er broen i fin stand, men der er dog enkelte delelementer, såsom betonvæggen og det underliggende brodæk, som er i dårligere forfatning. Der i betonvæggen ses generelt mange større og mindre afskalninger samt flere grove gennemgående revner især i den vestlige ende.

Bro C
Bjælker mv. består af ubehandlet træ og fremstår generelt i ok stand, dog er flere af de tværgående bjælker flækket ved fastgørelsen på fundamenterne. Derudover er de langsgående bjælker ved den yderste del af broen kraftigt nedbrudte og der bør som minimum foretages en lokal udskiftning.

Redningsudstyr
På kajstrækning syd er monteret 3 redningslejdere. De to lejdere nærmest inderhavnen, er opbygget af rundjern svejst fast på stålspunsen. Disse to fremstår ubehandlet med kraftig korrosion. Yderst på kajstrækningen er en nyere kraftig lejder, der er monteret på spunsen og som fremstår i god stand.

Anlæg
Inderhavn sydvest

Inderhavnen består af en dæmningsopbygning og er opbygget af nedrammet træspuns med tværliggende massive træbjælker på ydersiden, hvor jordankre ses fastholdt. Den del af kajen, der er orienteret øst-vest, fremstår generel i bedre stand end den, der lede op til søværnets bygning (TK4).

Kajvæggen er en træspuns, som fremstår ældet. På stykket op mod søværnets bygning er der flere huller igennem spunsen og den langsgående bjælke, der fastholder ankre, er i meget dårlig stand. Hammeren fremstår med enkelte rådskader. Efter 90 grader knækket er væggen i bedre tilstand. Den langsgående bjælke er mør, men fremstår ikke med samme nedbrydning som på stykke mod søværnets bygning.

Kajstrækning syd

Kajvæggen er en stålspuns som fremstår med kraftig lamineret korrosion. Yderst er der observeret er større hul i spunsen. Hullet er placeret hvor et anker er fastgjort og dette vil derfor blive udsat for ekstra tæring. Det vides ikke om stålspunsen er beskyttet ved ophængte anoder, og godstykkelsesreduktioner er ikke undersøgt.

Kajstrækning ved havnekontor

Kajvæggen er en træspuns, som fremstår ældet men i generel god stand (TK 5). Den øverste langsgående bjælke i den nordlige ende er dog stærkt rådskadet (TK 5) og bør skiftes

Yderhavn sydøst

Læskærmen er i den sydlige ende af kajstrækningen af træ og er i den nordlige ende af opbygget af betonelementer. Trælæskærmen fremstår vejrbidt, men i fin stand. Et enkelt sted mangler der et bræt. Betonlæskærmen fremstår i meget dårlig stand. Der ses mange store afskalninger med synlig kraftig korroderet armering, pga. ikke tilstrækkeligt dæklag. Enkelte steder er betonstolperne erstattet med stålprofiler og der er monteret stålplader imellem disse.

  1. Skråning – Stenkastning

Flere steder ses mindre og større stenskred. Derudover mangler stenkastningen foran bro A i den sydvestlige ende.

Generaleftersyn 2021 - Klintholm Havn

Masnedsund Havn

Bådebroer

Bro 2
Broens brodæk består af ubehandlet træ, som fremstår misfarvet grundet organisk bevoksning. Enkelte brædder er observeret skadet af råd, hvilket skal udskiftes. Pontonens brodæk fremstår meget slidt med en den nedbrydning i brodækket. Det var ved eftersynet ikke muligt at inspicere underside af pontonen.

Bro 3
Der er i broens yderste pæle mod bunden observeret alvorlige angreb af pæleorm samt rådskader med større og mindre tværsnitsreduktioner tilfølge. Omkring halvvejs på broen ophører pæleormsangrebne, dog ses der fortsat rådskader. Ved hvert pælepar ses en tværgående bjælke, som alle steder fremstår misfarvet grundet organisk begroning. Dækkonstruktionen er yderligere afstivet ved stålbånd som fremstår korroderede. Broens pæle består af ubehandlet træ og fremstår i dårlig tilstand. Enkelte steder er der ved vandgangssnit set tegn på alvorlige rådskader på pæle. Pæletoppene ses ubeskyttede og flere pæletoppe er konstateret med alvorligt råd.

Bro 4
Broens brodæk består af ubehandlet træ og fremstår med råd og slid. Broen pæle består af ubehandlet træ og fremstår i dårlig tilstand. Enkelte steder er der ved vandgangssnit set tegn på alvorlige rådskader på pælene. Pæletoppene er nogle steder beskyttet af blikhætter, men det vurderes at disse mangler ved ca. halvdelen af broens pæle. Flere pæletoppe er konstateret alvorligt rådskadede, og pælene fremstår generelt stærkt misfarvede.

Der ses en ældre belysningsstander fastgjort til brandslukkeren. Standeren ses gennemtæret og fastgørelsen af standeren er tvivlsom.

Installationer

Kran
Ved molens begyndelse er der placeret en mastekran. Kranen fastholdes til molen ved jernstænger, hvoraf den ene er placeret uhensigtsmæssigt midt på molen. Der er placeret en pullert for at undgå sammenstød. Kranens funktion er ikke undersøgt i forbindelse med eftersynet. Dog er hammeren under kranen i meget dårlig tilstand. Kranen er dog samtidigt fæstnet til pælen, der er i en del bedre stand end hammeren. Hammeren bør dog stadig skiftes snarligst for at undgå instabilitet af kranen.

Anlæg

Slæbestedet fremstår i nogenlunde stand, dog er anløbsvæggene observeret i dårlig stand. Anløbsvæggene til slæbestedet er beklædt med lodrette fenderbrædder og den øverste langsgående bjælke er beskyttet med en plasthammer, der er lagt ovenpå den eksisterende (rådne) træhammer. De lodrette fenderbrædder består af ubeskyttet træ og ses i vandlinjen at være mørnet. For den østlige anløbsvæg ses to pæle samt et lodret fenderbræt at være rådskadet. Rådskader ses yderligere i begge nordlige ender af den langsgående overliggende bjælke.

Kajindfatninger

Øst mole
Molen fremstår i dårlig stand. Molens opbygning er ukendt, men formodes at bestå af nedrammede træpæle hvorimellem horisontalt beliggende træplader med filterdug tilbageholder molen. Langs molen er der opsat langsgående horisontale fenderbrædder. Ovenliggende de nedrammede pæle er der en langsgående træhammer. Molen er i hele længden asfalteret. Flere steder langs molen ses tidligere udbedrede og nye sammensynkninger i asfalten hvor bagfyldet er eroderet bort. Træhammeren ses flere steder rådskadet.

Kajen fremstår i dårlig stand. Langs hele strækningen ses der huller bag væggen - hvoraf de største er blevet dækket af. Den yderste strækning - orienteret øst-vest bør skiftes grundet seriøse skader på pæle, men det kan overvejes om strækningen, der går nord-syd blot kan tætnes. Langs hele strækningen skal hammeren skiftes.

Langs hele molen er der over de nedrammede pæle placeret en stor træhammer. Træhammeren fremstår i meget dårlig tilstand og flere steder er det tvivlsomt om den overhovedet kan opretholde sin funktion.

Molehoved øst ligger i forlængelse af den østlige mole. Molehovedet er opbygget ved opdæmning af sten tilbageholdt af nedrammede pæle. De nedrammede pæle er indbyrdes sammenholdt ved kraftige omkransende træbjælker samt med stænger fra træbjælken til betonfundament. Der er risiko for at de ældre pæle knækker med skred til følge. Ved den sydlige del ses der dog 6 ældre pæle, der alle fremstår med stærkt reduceret tværsnit. Særligt de to yderste pæle, der ikke er sikret af hverken bjælke eller metalbånd vil være i risiko for at knække.

Vest land
Kajindfatningen er en Københavndervæg og er opbygget ved nedrammede træpæle hvortil horisontalt liggende brædder samt en filterdug tilbageholder jordkajen. Pælene er beskyttet i pæletoppe ved en langsgående plastbjælke.

Kajvæggen fremstår i dårlig stand. De horisontale brædder i vandgangsnittet at være stærkt opfugtede og enkelte fremstår med rådskader. Flere af pælene ses stærkt rådskadede.

Øst land
Øst land består af en stenskråning imellem slæbestedet til platformen ved bro 1. Før platformen består strækningen af en ældre støttevæg på 0m. Langs den strækning der er orienteret øst-vest er der placeret en ny bådebro.

Kajvæggen løber skråt ud i havnebassinnet og er opbygget ved nedrammede pæle, hvor horisontale brædder gående bagom alle pæle tilbageholder jordvolden langs kajstrækningen.

Kajvæggens pæle ses mange steder ved vandgangssnit stærkt reduceret i omkreds grundet rådskader. Ligeledes ses særligt brædder i vandgangssnittet stærkt rådskadet. Der blev ikke observeret huller eller andre brud langs strækningen. Den ovenliggende plasticplade fremstår med sætninger og har slået sig. Derudover fremstår fenderen råden og ikke længere fastsiddende ved nogen af pælene.

Generaleftersyn 2020 - Masnedsund Havn

Præstø Havn

Bådebroer

Bro 3
Brodækket består af en støbt betonplade. Brodækket fremstår i god stand - dog med mindre tværgående revner ca. hver 3. meter. Revner i brodækket skal injiceres for at forhindre videre skadesudvikling.

Bro 4
Broen består af en dækkonstruktion understøttet af nedrammede træpæle. Broen har sat sig væsentligt og tilstødende støttemur, der fastholder broen, fremstår med betydelige revner. Det kræver udskiftning af bro samtidig med genopretning af stenkastning og betonvæg.

Bro 7
Broen er delvist en understøttet bro og en flydebro med et brodæk understøttet af nedrammede træpæle og af pontoner som er styret af ubehandlede stålpæle. Broen fremstår generelt i dårlig stand med råd i flere brædder. Dertil ses overfladekorrosion på stålpæle fra pontonen og ca. 30-40 cm op. Der skal etableres ny flydebro hvor eksisterende bro er placeret.

Bro 8
Brodækket består af ubehandlede brædder, malede brædder og beton på henholdsvis den sydligste, midterste og nordligste del af broen. På pælene ses overfladekorrosion og slid fra pælestyr. Der er på det ene hjul på pælestyret kraftig slitage. Hvis hjulet ikke snart skiftes, vil metallet begynde at skrabe imod pælene og accelerere skadesomfanget. Kunststofhjul ved alle pælestyr skiftes.

Bro 9
Brodækket fremstår i dårlig stand imens resten af broen fremstår i god stand. Brodækket består af ubehandlet træ og fremstår algebegroet og med råd. Brodækket og alle trædele skal udskiftes. Kunststofhjul ved alle pælestyr skiftes.

Bro 10
Pælestyret består af fire kunststofklodser ved hver pæl. På den inderste del af broer er klodserne slidt stort set helt væk og bør skiftes omgående for at undgå yderligere skadesudvikling. På de yderste pælestyr er kunststofklodserne i fin stand. Kunststofblokke og en del af pælestyr skal skiftes snarest muligt.

Anlæg

Slæbested vest

I forbindelse med slæbestedet ligger en bro som er understøttet af nedramme træpæle. Broen fremstår slidt og med begyndende nedbrydning. Slæbestedets belægning består af en støbt betonplade, som fremstår med flere grove tværgående revner. Væggene fremstår med flere grove vandrette enkeltrevner, længde 1-1,5 m.

Slæbested øst

I forbindelse med slæbestedet ligger en bro understøttet af nedrammede træpæle. Broen fremstår i god stand uden skader. Slæbestedets belægning består af en betonplade og fremstår med flere grove tværgående enkeltrevner, længde ca. 1 m. Øst for slæbestedet er placeret et rækværk, som fremstår i meget dårlig stand med råd i pæle og bjælker.

Kajindfatninger

Kajstrækning syd indre

Kajvæggen består af en træspuns som fremstår i god stand uden skader. Bag væggen er der dog flere steder med lunker i overfladen. Disse tyder på at væggen er utæt og at materiale skylles ud i havnen. Tætning af københavnervæg enten med mørtelinjicering eller ved påsættelse af stålplader.

Kajstrækning øst

Kajen består af en betonvæg som fremstår i meget dårlig stand med flere grove gennemgående lodrette revner. Derudover ses kajen udbøjet og med sætninger ca. 6-8 m fra den vestlige ende. I den vestlige ende ses en stor afskalning/underskyldning. Kajvæggen bør stadig holdes under observation og fortrinsvis udskiftes. Konstruktion af 27m ny betonstøttemur samt nedtagning af eksisterende støttemur.

Kajstrækning øst indre

Kajen består af stålspuns (østlig og nordlig del), træspuns (vestlig del) og en betonvæg som står på træpæle(sydlige). Betonkajen fremstår med nogen revner og fra tidligere er der noteret råd i pæle under kajen. Dette kunne pga. vandstand ikke konstateres, men bør tjekkes ved dykkereftersyn. Dertil er flere af fortøjningerne næsten rustet væk. Træspunsen fremstår i god stand, men der er igen konstateret lunker bag væggen og der bør undersøges om dette skyldes utætheder, da det kan medføre alvorlige følgeskader. Stålspunsen fremstår i dårlig stand med kraftig korrosion hvilket allerede tidligere er konstateret. Ved overfladen er der stort set ingen godstykkelse tilbage og tykkelsen under vandlinjen bør tjekkes. Fendere og bjælker fremstår slidte, men ellers i ok stand. Oplyst af Helmuth at kajvægt under vandlinje er af meget dårlig stand efter talrige reparationer. Der skal opsætte ny spuns på 30 meter med en vanddybde på 4 meter samt etableres nye ankre i bestående mole. Der ses kraftig gennemtæring på fortøjningsudstyret ved betonkajen.

Generaleftersyn 2020 - Præstø Havn

Skåninge Bro

Bådebroer

Bro - Inderhavn
Tæpperne fremstår med råd i et bræt samt begyndende nedbrydning i de tilstødende.

Bro – Yderhavn
Broens rækværk ses kun på indersiden af broen, og fremstår flere steder løst og ustabilt. Langs rækværket er der opsat enkelte bænke.

Anlæg

Slæbested vest
Fremstår i overordnet god stand. Der ses enkelte belægningsskader omkring nedkørsel til slæbestedet, og på selve slæbestykket er der observeret to større grove tværgående revner. Dertil er der observeret revner i toppen af den nordlige væg.

 

Kajindfatninger

Kajstrækning øst
Kajvæggen formodes at være en såkaldt ”Københavnervæg” og er opbygget ved nedrammede træpæle der med bagvedliggende træplader og filterdug tilbageholder dæmningen bestående af sten og jord. Ovenpå kajvæggen er der tilbygget en gangsti af brædder. Kajvæggens opretholdelse af bagvedliggende dæmning ses beskadiget særlig ved den nordlige ende. Ses enkelte steder i sydlige ende beskadiget med snublefare til følge. Generelt ses pælene flere steder ældet og ormædte ved kajvæggen. Ved særligt den nordlige ende mod slæbestedet ses træpladerne rådskadede og filterdugen er beskadiget, hvilket har medført begyndende erosion af dæmningen og skred af den bagvedliggende stensætning. Flere steder er filterdugen synlig imellem pælene. Gangbroen fremstår generelt i ok stand - dog med nogen nedbrydning. Underliggende bjælke til gangbroen ses beskadiget samt et enkelt bræt er knækket medførende snublefare.

Mole
En træhammer ligger på langs af molens sydlige del, over spunsvæggen ses denne liggende af over belægningen hvorimod den for betonvæggen ligger bagved i samme niveau. For hammerbjælken langs spunsvæggen er der ikke registreret nogen skader. For hammerbjælken langs betonvæggen ses træhammeren rådnet og opretholder ikke længere sin funktion. Det anbefales at træhammeren fjernes og opfyldes med asfalt så vandgennemsivninger undgås.

Stenkastning vest

Stenkastning vest ligger af op mod den vestlige ende af molen og stenkastningen fremstår i nogenlunde stand. Flere steder ses der stenskred, og enkelte steder ses der tidligere forsøg på udbedring med udlægning af mørtellag. Et enkelt sted er der observeret stenskred, hvor den underliggende fiberdug ses beskadiget. Stenmolen er af ældre dato og udgår fra den sydlige stenkastning mod vest. Stenmolen fremstår i nedbrudt stand og molen vurderes ikke længere helt at kunne opretholde sin funktion. Der er flere steder observeret manglende sten samt huller.

Generaleftersyn 2020 - Skåninge Bro

Stege Havn

Stege Havn - Fiskerstræde

Anlæg

Slæbested vest

Slæbestedet består af en betonplade og er af omkranset af Københavnervægge af træ. Slæbestedet fremstår generelt i ældet og slidt stand - især københavnervæggen er nedbrudt. Slæbestedets vægge består af træspuns. Væggene fremstår nedbrudte og to pæle langs den vestlige væg er fuldstændigt gennemtærede.

Slæbested Øst

Støttemuren er placeret ved broen og består af to ca. 5 m og 60 cm høje betonvægge. På betonvæggene ses flere grove gennemgående revner med store afskalninger og muren hælder noget ud af imod vandet.

Kajindfatninger

Kajstrækning Fiskerstrædet

Hammeren består af træ og fremstår langs den vestlige del, indtil slæbested vest, generelt i dårlig stand med algebegroning, råd og reduceret tværsnit. Fra slæbested vest er der påsat nu hammer, der fremstår i god stand. Langs kajen er placeret flere duc dálber som fremstår i meget dårlig stand med råd og meget reduceret tværsnit. Træspunsen fremstår i stærkt nedbrudt stand i den vestlige ende indtil slæbested vest. Langs den resterende strækning er pæle og hammer i ok tilstand, imens de øverste brædder i væggen er knækkede/manglende flere steder. Kajvæggen ses yderligere sikret ved fastgørelse af jordankre fasthold til top af væg og som er delvist synlige, særligt langs den sydlige strækning.

Kajstrækning nord

Kajstrækningen ligger under restauranten op mod skråning vest og Storebroen. Kajstrækning fremstår i dårlig tilstand med kraftig nedbrydning af især pælene.

Generaleftersyn Fiskerstræde, Stege

Stege Havn - Skibsværft

Anlæg

Bedding

Beddingeanlægget ligger nord-syd orienteret og placeret mellem kaj midt og kaj øst. Beddingen består af malet stål, som fremstår i nogenlunde stand, dog ses generelt malingsafskalning og overfladekorrosion. Derudover består anlægget af diverse beton fundamenter, bjælker og stolper. Generelt fremstår disse kraftigt nedbrudte og armeringen er blotlagt flere steder.

Kajindfatninger

Kajerne er opbygget ved nedrammede træpæle støbt sammen med en ovenliggende betonoverbygning. Mellem de nedrammede træpæle er der udfyldt med lodrette (inderst) og vandrette (yderset) brædder der tilbageholder bagfyldet for kajmolen. Langsgående betonoverbygningen ses en granithammer.

Kaj midt

Overordnet set fremstår kajstrækningen (den inderste del) slidt og ældet. Arbejdsområdet viser mindre tegn på nedbrydning. Kajvæggen er opbygget af træspuns, fremstår ældet og baseret på dykkerrapporten og sætningen af belægningen, er i dårlig stand. Betonpladen og belægningen virker generelt hul langs træspunsen og underbygger at der er udskyldninger under kajvæggen. Kajens fendere består af ubehandlet træ og fremstår ældet og er flere steder manglende eller kraftigt skadede.

Kej nord

Overordnet fremstår kajstrækningen slidt og ældet med en enkelt lodret grov revne ca. midt i kajen. Metalplader bag væggen dækker over dybe huller pga. udskyldning af bagfyld. Kajvæggen består af beton. På kajen ses en enkelt lodret meget grov revne ved afløbsrør ca. midt på kajstrækningen. Kajvæggen funktion anses som ophørt i og med den ikke længere tilbageholder det bagvedlæggende fyld.

Kajens fendre består af ubehandlet træ og fremstår ældet og slidt med råd flere steder.

Belægningen bag kajen består af grus og langs kajen er udlagt jernplader. Gruset er stærkt eroderet bag væggen.

Kaj vest

Overordnet fremstår kajstrækningen slidt og ældet og grundet kraftig underskyldning - i dårlig stand. Ved den sydlige ende anes en større sætning og dykker fra skibsværftet oplyser at den yderste del af kajen er fuldstændig udhulet og umiddelbart selvbærende.

Under hammeren ses flere steder afskalninger. De sydligste 8-10 m har evt. sat sig op til en halv meter. Træspunsen fremstår ældet men der er ikke set tegn på rådskader eller andre skader over vandet. Væggens funktion anses dog som ophørt - dette ses pga. de store huller bag væggen der kun kan skyldes udvaskning af materiale. Belægningen bag kajen består af grus. De dybe huller bag væggen betyder at belægningen ikke længere kan opfylde sin funktion.

Kaj øst

Mellem de lodrette pæle ses der både lodrette og vandrette udfyldsbrædder der tilbageholder den opdæmmede jord- og stenvold. Kajens belægning består af jordfyld og der er registeret store sætninger/erosion.

Pælefunderingen langs kajstrækningen under betonoverbygningen fremstår med rådskader og kraftige reducerede tværsnit. Overordnet set fremstår kajstrækningen under forfald, og særligt i den sydlige ende ses der betonoverbygningen beskadiget. Erosionen af materialet er nu så kraftig at det kun er muligt at komme ud på molen ved at gå på hammeren.

Kajvæggen består af nedrammede træpæle/træspuns med en overbygning af beton. Betonoverbygningen består af grovbeton og der ses flere sætningsrelaterede skader. Kajvæggen fremstår overordnet under forfald og funktionen må anses som ophørt. I den sydlige ende af kajen ses en meget grov gennemgående lodret revne, hvor hele betonoverbygningen ses flækket. I det sydøstlige hjørne af kajen ses en stor afskalning/erosion og der ses ca. midtpå den sydlige end et skåret hul i kajvæggen ca. 0,5x1 m. Kajvæggen direkte op mod land ved beddingen består af en glacis belagt skråning/væg. Skråningen/væggen fremstår i dårlig stand med større sætninger og manglende sten.

Kajmolen har ingen belægning og molens opfyld ligger frit dækket af uønsket bevoksning. Molen opfyld er flere steder skyllet stort set helt væk og det er ikke længere muligt at færdes på molen.

Kajstrækning nordøst

Overordnet set fremstår kajstrækningen slidt og ældet, men der er ikke set nogen defekter eller alvorlige skader - dog er materialet skyllet væk under kaj vest hvilket må antages at have en indvirkning på kaj nordøst. Kajens fendere består af ubehandlet træ og mange fremstår med stærke rådskader. Mange fendere ses flækket, og nedbrudte grundet råd.

Generaleftersyn - Stege skibsværft

Stege Havn - Sukkerhavn

Bådebro

Broen består af en dækkonstruktion som understøttes af nedrammede pæle i broens nordlige del og den sydlige del af broen understøttes af nedrammede pæle og af kajvæggen. Udover hovedbroen er der flere stikbroer som er orienteret øst-vest, som er ca. 3 m lange og understøttet af hovedbroen i den nordlige ende og af duc dálber/pæle i den sydlige ende. Bjælker mv. består af ubehandlet træ og fremstår i god stand uden skader på den nye del. På den gamle del af broen ses der en flækket bjælke og de resterende bjælker er ligeledes i dårlig stand. Ved den gamle bro fremstår bjælkerne i dårlig stand. Langs den gamle del fremstår pælene i dårlig stand med råd og reduceret tværsnit. Kajvæggen består af en nedrammet stålspuns og en betonkajvæg. Stålspunsen fremstår generelt med overfladekorrosion, men fremstår ellers i god stand. Betonkajvæggen fremstår i ok stand, dog ses beton forvitret i toppen af væggen og der ses lunker på bagsiden af væggen. Nyt projekt med udbedring af denne del pågår.

Generaleftersyn - Stege Sukkerhavn

Stege Havn – Lystbådehavn

Kajindfatninger

Bro 1

Broen, herunder især pælene, fremstår i meget varieret tilstand. Under broen ses der både nyere og meget slidte bjælker. De slidte og rådne bjælker vurderes at være for en gammel konstruktion og brodækket bæres på nuværende tidspunkt af nyere bjælker. Langs noget af stykket er der nyere trykimprægnerede pæle der fremstår i god stand. Der er dog også flere ældre ubehandlede pæle der fremstår med væsentligt reduceret tværsnit. Betonkonstruktionen fremstår med mange grove gennemgående lodrette revner hvorimod københavnervæggen fremstår i ok stand.

Bro 6

Broens overbygning dækkonstruktion fremstår slidt og i knap så god stand imens pælene fremstår i god stand. Rampen ned til broen fremstår i dårlig stand med flere rådne brædder og med uønsker bevoksning flere steder. Brodækket og fodlister er af ubehandlet træ. Brodæk og fodlister fremstår flere steder med råd og kraftig nedbrydning.

Dækværker

Skråningen fremstår i overodnet god stand langs bro 2. På det skrå stykke er der ikke fuget imellem stenen langs bro 2. På den horisontale del er mørtlen i ok tilstand dog med lidt nedbrudte fuger hist og her. Skråningen langs bro 5 er i nogen ringere tilstand. Har består skråning af en varierende type af sten hvor der er hældt et tykkere mørtellag omkring. Den nordlige del af skråningen er i fin stand, men ca. halvvejs ses der stører underskyldninger, der har medført at stenen har sluppet mørtelen.

Bygninger

Sorte pakhus

Det sorte skur er placeret ved bro 2. Skuret fremstår med delvist nedbrudt maling. Derudover går enkelte af pælene ikke helt til bunden, men slutter ca. 20 cm over understøtningen.

Generaleftersyn - Stege Lystbådehavn

Vordingborg Nordhavn

Vordingborg Nordhavn

Bådebroer

Bro 1, Bro 2 og Bro 3

Fender beskyttelse

Den yderste del af bro 1 er medtaget for sig selv under dette punkt. Broen er efterset i forholdsvis kraftig vind med bølger stående ind på fenderbeskyttelsen. Her kunne det ses at fenderbeskyttelsen nogle steder ikke længere er fastgjort til pælene under vandgangssnittet. Dette betyder at den eneste fastgørelse er bjælken lige under brodækket og denne oplever et kraftigt vrid ud af imellem bølger. Det anbefales at der laves et særeftersyn med dykker for at fastlægge både tilstand af konstruktionen under vand og hvordan fenderne bedst fastgøres til pælene.

Bro 7

Broen består af en dækkonstruktion understøttet af nedrammede træpæle. Broen fremstår i dårlig stand og bør som tidligere anbefalet, udskiftes. Dog oplyser havnefogeden at der er planer om en bro på tværs af bugten i samme position. Det bør derfor overvejes om broen bare lukkes for tilgang når tilstanden bliver for dårlig og herefter nedtages - enten før eller i forbindelse med at ny bro udføres.

Overordnet set er broen i fin stand, men der er dog enkelte delelementer, såsom betonvæggen og det underliggende brodæk, som er i dårligere forfatning. Der i betonvæggen ses generelt mange større og mindre afskalninger samt flere grove gennemgående revner især i den vestlige ende.

Bro C

Bjælker mv. består af ubehandlet træ og fremstår generelt i ok stand, dog er flere af de tværgående bjælker flækket ved fastgørelsen på fundamenterne. Derudover er de langsgående bjælker ved den yderste del af broen kraftigt nedbrudte og der bør som minimum foretages en lokal udskiftning.

Redningsudstyr

På kajstrækning syd er monteret 3 redningslejdere. De to lejdere nærmest inderhavnen, er opbygget af rundjern svejst fast på stålspunsen. Disse to fremstår ubehandlet med kraftig korrosion. Yderst på kajstrækningen er en nyere kraftig lejder, der er monteret på spunsen og som fremstår i god stand.

Anlæg

Inderhavn sydvest

Inderhavnen består af en dæmningsopbygning og er opbygget af nedrammet træspuns med tværliggende massive træbjælker på ydersiden, hvor jordankre ses fastholdt. Den del af kajen, der er orienteret øst-vest, fremstår generel i bedre stand end den, der lede op til søværnets bygning (TK4).

Kajvæggen er en træspuns, som fremstår ældet. På stykket op mod søværnets bygning er der flere huller igennem spunsen og den langsgående bjælke, der fastholder ankre, er i meget dårlig stand. Hammeren fremstår med enkelte rådskader. Efter 90 grader knækket er væggen i bedre tilstand. Den langsgående bjælke er mør, men fremstår ikke med samme nedbrydning som på stykke mod søværnets bygning.

Kajstrækning syd

Kajvæggen er en stålspuns som fremstår med kraftig lamineret korrosion. Yderst er der observeret er større hul i spunsen. Hullet er placeret hvor et anker er fastgjort og dette vil derfor blive udsat for ekstra tæring. Det vides ikke om stålspunsen er beskyttet ved ophængte anoder, og godstykkelsesreduktioner er ikke undersøgt.

Kajstrækning ved havnekontor

Kajvæggen er en træspuns, som fremstår ældet men i generel god stand (TK 5). Den øverste langsgående bjælke i den nordlige ende er dog stærkt rådskadet (TK 5) og bør skiftes

Yderhavn sydøst

Læskærmen er i den sydlige ende af kajstrækningen af træ og er i den nordlige ende af opbygget af betonelementer. Trælæskærmen fremstår vejrbidt, men i fin stand. Et enkelt sted mangler der et bræt. Betonlæskærmen fremstår i meget dårlig stand. Der ses mange store afskalninger med synlig kraftig korroderet armering, pga. ikke tilstrækkeligt dæklag. Enkelte steder er betonstolperne erstattet med stålprofiler og der er monteret stålplader imellem disse.

  1. Skråning – Stenkastning

Flere steder ses mindre og større stenskred. Derudover mangler stenkastningen foran bro A i den sydvestlige ende.

Vordingborg Nordhavn - Generale Eftersyn 2020

Generaleftersyn 2020 - Mindre havne

Læs her rapport fra generaleftersyn 2020 for de mindre havne, som Vordingborg Kommune ejer.

Sandvig Havn

Balle Strand Havn

Gammel Kalvehave Havn

Jacobshavn

Dalen Havn

Præsentation af investeringsplan