Spring til indhold

Takster

Vordingborg Kommune ejer 14 større og mindre havne, herunder ni lystbådehavne, hvor fastliggere, gæstesejlere, erhverv, foreninger og andre opkræves via et takstblad.
De fem mindre havne drives af lokale bådelaug og er derfor ikke omfattet af Vordingborg Kommunes takstblad.

Takstbladene har været i høring i Havnerådet og de otte respektive havneudvalg.

TAKSTER FOR LYSTBÅDEHAVNE

I forbindelse med udarbejdelsen af Vordingborg Kommunes nye havne strategiplan er der i dialog med FLID – Foreningen af lystbådehavne i Danmark udarbejdet nye reguleringer af taksterne.
Vordingborg Kommune ligger generelt lavt, ved sammenligning med tilsvarende havne, på prisen for fastliggere. Og lidt over den gennemsnitlige pris for gæstesejlere. 
I ønsket om, at tiltrække flere turister til Vordingborg Kommunes lystbådehavne er priserne derfor reguleret i taksblad for lystbådehavne 2023.

Det betyder blandt andet at taksterne er steget med 10% for fastliggere og faldet med 10% for gæstesejlere. Samtidig forbedres rabatordningen for både gæstesejlere og fastliggere. For fastliggerne vil op til 2 sammenhængende overnatninger i samme havn være gratis. For gæstesejlerne forbedres den eksisterende rabatordning så 3. overnatning vil være gratis.
Fremadrettet vil der opkræves et gebyr for, at have en plads på ventelisten.

Summen af reguleringerne forventes at være 0 kr. Der forventes alligevel merindtægter på ca. 300.000 kr. til havnene, da der skønnes ca. 10% flere besøgende gæstesejlere, grundet nedsatte takster og forbedrede rabatordninger. Ifølge FLID bidrager en gæstesejler med i gennemsnit ca.1.500 kr. pr. båd pr. døgn til omsætningen i havnens nære butikker. Hvis der kommer 10% flere overnatninger fra gæstesejlere (fra ca. 17.500 til 19,200), så vil handelen i butikkerne øges med ca. 2,6 mio. kr.

Takstblad lystbådehavne 2023

Takstblad lystbådehavne 2023 - Konsekvensberegning

TAKSTER FOR ERHVERV OG AREALER

I forbindelse med udarbejdelse af strategiplanen er der foretaget en afdækning af bestående lejeaftaler og kontrakter på arealer og bygninger på havnene.

Afdækningen har givet anledning til en revision af takstbladet "Generelle forretningsbetingelser i 2022" med undertitlen "Erhvervshavn Klintholm".
Takstbladets titel er for 2023 ændre til "Takstblad for erhverv og arealer 2023" med undertitlen "Generelle forretningsbetingelser for Klintholm Havn og består af:

- Forretningsbetingelser og priser for erhvervshavn Klintholm.
- Vilkår og priser for udlejning af arealer og bygninger i alle de kommunalt drevne havne.

Grundet stigende priser forventes den nuværende (2022) takst for elforbrug (1,71 kr pr. kWh) at blive lavere end købsprisen, så der i 2022 vil opstå en ikke budgetteret merudgift til Klintholm havn. Den nye takst på 3,5 kr pr kWh for 2023 forventes at kunne bringe havnens indtægt og udgift til el i balance.
De realiserede mer- og mindre-indtægter indgår i havnenes driftsbudgetter for 2023.

Takstblad erhverv og arealer 2023